Værd at vide
Førstegangskøber
Hvis du er førstegangskøber af en amerikansk pickup truck eller overvejer at købe, har du nok nogle spørgsmål til, hvordan bilen er at have i Danmark. Vi har her prøvet at besvare de spørgsmål, som vi oftest får:
Anvendelse af pickup trucks i Danmark
Når en amerikansk truck kommer ud fra fabrikken, er den ikke bygget til at kunne blive godkendt til dansk/europæisk lovgivning. Her er nogle punkter, som vi sørger for at der er styr på, inden bilen bliver indregistreret og solgt.
- I USA er blinklys og bremselys lavet i samme røde lygte, så bremselyset blinker. Dette er ikke tilladt i Europa. Vi konverterer lyset i baglygterne, så der blinkes separat fra bremselyset i gul/orange.
- Bilens navigation og radio kodes om, så bilen har europæiske navigationskort.
- De fleste ønsker at købe bilen som varebil, og derfor tager vi bagsæderne ud og bygger fast bund, så du har et godt varerum til at medbringe f.eks. værktøj, varer og tasker i bilen.
Afgifter og driftsomkostninger for pickup trucks
I Danmark betales der ejerafgift på alle indregistrerede biler. Er bilen indregistreret på papegøjeplader, vil der også blive opkrævet en privatanvendelsesafgift sammen med ejerafgiften.
- Benzindrevne pickup trucks med en totalvægt på 3.500 kg vil ofte have en ejerafgift på 5.000 – 6.000 kr halvårligt (gule plader).
- Elektriske pickup trucks med en totalvægt på 3.500 kg vil ofte have en ejerafgift på 400 – 500 kr halvårligt.
- Er bilen indregistreret til blandet privat/erhverv (papegøjeplader), tillægges en privatanvendelsesafgift på knap 5.000 kr. halvårligt.
- Er bilen indregistreret til privat kørsel (papegøjeplader), tillægges privatanvendelsesafgift på 9-10.000 kr halvårligt.
Du kan finde de præcise oplysninger på bilernes ejerafgift (gule plader) under bilkort. Klik her for at se en liste over alle biler til salg.
Driftsomkostningerne på disse biler er vi også nødt til at nævne. Amerikanske pickup trucks er ofte bygget til at kunne trække op mod 6 tons, hvorfor sliddele som f.eks. bremser og hjul ofte holder længere tid end på en almindelig bil. Selvom delene kommer fra USA, ligger prislejet for reservedele tæt på gennemsnittet for reservedele til andre biler i samme kategori. Over bilens levetid siger mange kunder, at de synes, det er billigere, da der ofte køres flere kilometer, før en reservedel skal skiftes.
En stor benzindreven amerikansk pickup har oftest et gennemsnitligt brændstofforbrug på 7-10 km/l. Det lyder ikke af meget, men sammenligner man med tilsvarende modeller som f.eks. VW Amarok eller Nissan Navara, er det faktisk ikke så dårligt endda – og i en større pickup truck har du mere plads og mere luksuriøst.
Svar på de 3 hyppigst stillede spørgsmål om US trucks:
Garanti og service
eCAR – RAM Trucks Danmark giver altid 2 års nyvognsgaranti ved salg af en ny bil. Skulle du mod forventning opleve, at der opstår et problem eller der er noget i vejen med bilen, så har vi en tilsvarende lånebil til dig, mens vi ser på det. Det samme er gældende, hvis din bil skal til serviceeftersyn eller reparation.
Vi tilbyder også mulighed for vores serviceaftale, der fjerner uforudsete udgifter til service og delene dertil.
Vi har mulighed for at hente de fleste reservedele hjem fra et europæisk lager med 1-2 dages levering. Skulle det være nødvendigt at reservedelen skal bestilles fra et lager i USA, kan vi typisk skaffe den hjem på 3-4 dage.
Forsikring
Prisen på en kaskoforsikring af en pickup truck er svær at informere om, da det ikke kun handler om bilen, men især om dine øvrige forsikringsforhold.
Ofte oplever vi, at de nye pickup trucks, vi sælger, kan forsikres for 8-10.000 kr.
Hvis dit nuværende forsikringsselskab ikke ønsker at forsikre en amerikansk pickup truck, har vi nogle forslag til forsikringsselskaber, som vi har erfaring med omkring forsikring af din nye bil. Vi rådgiver gerne hvis du har spørgsmål omkring dette.
Værdi ved videresalg
Ved købet af en fabriksny bil, er der forståeligt nok et værditab alene fordi bilen kun er fabriksny en gang. Vi kan dog se, at pickup trucks holder prisen utroligt godt og har et forholdsvist lavere værditab end f.eks. en mere “almindelig” bil.
Skulle du have et spørgsmål som førstegangskøber, som vi ikke fik svaret på her, er du velkommen til at kontakte os. Det kan du gøre i formularen herunder.
Kontakt eCAR i dag
Har du spørgsmål eller er du interesseret i en bil?
Vi er klar til at besvare alle dine spørgsmål og tager dig gerne på en testtur for at klarlægge, hvilke ønsker og behov du har til en ny bil.
Fortæl os gerne hvordan vi kan være behjælpelige i formularen herunder eller ring til os på tlf. 50 444 222.
Har du en byttebil i forbindelse med evt. køb, har vi brug for du oplyser os registreringsnr. samt km. antal på din byttebil.
"*" indikerer påkrævede felter
